Valparaíso
Valparaíso er en by og kommune i Chile. Byen er samtidig hovedstad i regionen af samme navn. Valparaíso er Chiles største havneby og base for landets flåde og kongressen. Byen er placeret i det centrale Chile 120 km nordvest for hovedstaden Santiago. Valparaíso er en vigtig uddannelsesby med sine ni universiteter. Samtidig er byen center for industri, turisme og transport. I 2003 udstedte den chilenske kongres en lov, der erklærede Valparaíso for at være Chiles kulturelle hovedstad. Byen er Chiles sjettestørste by med ca. 260.000 indbyggere, men Gran Valparaíso, der desuden består af nabobyen Viña del Mar, er landets tredjestørste byområde efter Gran Santiago og Concepción. Digteren Pablo Neruda har haft et hus i byen. Bygningen, La Sebastiana, er nu indrettet som museum og genskaber den særprægede indretning som den var da digteren boede der. Fra bygningens øverste rum er der en storslået udsigt over Valparaíso og Stillehavet.
Regioner og steder i nærheden · Valparaíso
Udforsk · Valparaíso
See & do
Eat & enjoy
Plan your trip
Practical information
Airport transfer
Et globalt rejseleksikon og bookingplatform for destinationer, hoteller, aktiviteter, lufthavne, lokale rejsedata og private transfers.