Værløse
For alternative betydninger, se Værløse (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Værløse) Værløse er en by i Nordsjælland med 13.197 indbyggere (2026). Byen ligger i Furesø Kommune og hører til Region Hovedstaden. Engang hed den Lille Værløse, fordi Kirke Værløse var den store by, og stationsbyen Værløse den lille. Men i 1990'erne blev præfikset "lille" strøget fra byskiltene. Før 2007 var byen det administrative center for Værløse Kommune. Værløse er måske mest kendt fra vejrudsigten, idet Flyvestation Værløse indtil 2007 indgik i DMI's meldeområder, og navnet kan lyde som "Vejrløse". Dagbladet Politikens satire-spalte At tænke sig (ATS) havde dog også en anden navneform, nemlig Geværløse, som også har relation til flyvestationen, da dens flyeskadrille Eskadrille 721 i 2004 flyttede til Flyvestation Aalborg og dens helikoptereskadrille Eskadrille 722 og Søværnets Flyvetjeneste flyttede til Flyvestation Karup i 2003-2004.
Regioner og steder i nærheden · Værløse
Udforsk · Værløse
See & do
Eat & enjoy
Plan your trip
Practical information
Airport transfer
Et globalt rejseleksikon og bookingplatform for destinationer, hoteller, aktiviteter, lufthavne, lokale rejsedata og private transfers.